SEJL MED !

SÅDAN KOMMER DU PÅ EN SPÆNDENDE TUR MED LODSBÅD 202:

Formålet med Lodsbåd 202 er at formidle og levendegøre lodsernes og bådmændenes arbejde. Dette gøres ved fremvisning og sejlture i det nære Øresund mellem Amager og Saltholm.

Båden ejes af ”Foreningen Lodsbåden 202’s Venner”, som ved frivillig indsats står for drift og vedligeholdelse. Alle interesserede kan blive medlem af foreningen og deltage i de mange aktiviteter omkring den historiske båd.

Lodsbåd 202 er registreret som foreningsejet fartøj. Det giver en række gode muligheder for at komme ud at sejle.

Der sejles ture lørdage kl. 10 i sommersæsonen. Tilmelding i den pågældende uge senest onsdagen før.

Aftale om sejladser træffes på telefon 24 98 29 05 (skipper Jan Palm).

1. Alle medlemmer kan komme ud at sejle med 202, når der er arrangeret afgange i sejlsæsonen – eller gerne efter individuel aftale. Båden har kapacitet til 6 passagerer. En tur koster 150 kr. pr person.

2. Familie og venner og bekendte af medlemmer kan også komme på tur. Her er prisen også 150 kr. pr. person.

3. Sponsorer for 202 tilbydes en sejltur, også med seks personer efter frit valg. Sejlturen kan kombineres med f.eks. et frokostarrangement i et af Dragørs gode etablissementer.

Sejladserne er non-profit, og besætningen er frivillige med relevant søfarts- og sikkerhedsuddannelse.

Sejladsgebyret går udelukkende til delvis dækning af omkostningerne ved sejladsen.

Aftale om gruppe- eller familiesejladser eller sponsor-udflugter kan træffes på telefon 24 98 29 05 (Jan Palm).